Påskepynt i pakhuset

Der et lagt op til flere overraskelser i påskedagene, lover arrangørerne af påskeudstillingen 2012 i Det røde Pakhus i Hobro.

Billedet på årets plakat er tegnet af Amadusa.

Billedet på årets plakat er tegnet af Amadusa.

30 lokale kunstnere er med i år, undertitlen er "Som øjnene, der ser" og der er sat et program, der både skal stille farveglæden og skabe rum og plads til udfoldelser og oplevelser som alle, kan deltage i. Udstillingen åbner lørdag kl. 12 med en forfriskning til alle, der møder fra starten af, og hvis der er nogen, der vil være med, så lægger Per Slot Carlsen fra Mariager ud med opvisning i croquis-tegning. Alle kan tegne med. De, der griber til kridt eller tegnekul, vil sammen med Per Slot Carlsen kunne tegne efter Sabine Wedege, der både vil danse og ind imellem også vil stå i positur. Elever fra Mariagerfjord Kunstskolen og flere andre er blandt rækken af unge kunstnere, der er inviteret til at udstille i år. De 30 kunstnere udstiller i alt 220 værker, fordelt med ikoner, skulpturer, fotos og malerier - og som noget særligt og nyt i år, udstilles bemalede sten. Søndag fra kl. 14.00 er der uden for pakhuset lagt op til en "gispende surprise". Den lokale multikunstner Kjeld sir Prise, laver et gipsprojekt, som han har kaldt "over børnehøjde". I udstillingens åbningstid vil de udstillende kunstnere på skift være til stede, d.v.s. lørdag kl. 12-17 og søndag og mandag 11-17.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.