Påskerock og festivalstemning i Plantagehuset

Lørdag 15. april er der påske alive rock i Plantagehuset med: The Love Coffin, Roxy Jules og lokale Blood Child.
Lørdag 15. april er der påske alive rock i Plantagehuset med: The Love Coffin, Roxy Jules og lokale Blood Child. Ole Iversen

Af Ole Iversen.

Alive Festival præsenterer for tredje år i træk koncerter i påsken, denne gang i samarbejde med Spillestedet Thy.

Det sker lørdag 15. april, når to af de stærkeste livebands fra den københavnske undergrund får ung lokal opvarmning på scenen i Plantagehuset i Thisted.

Efter to år i Thisted Musikteater, vender Alive tilbage til rødderne i Plantagehuset og laver en mere intim koncertaften med den alternative rock i fokus og The Love Coffin, Roxy Jules og lokale Blood Child på programmet.

The Love Coffins popularitet har hastigt spredt sig i den danske undergrund siden de i 2015 udgav deres debutalbum Veranda, fulgt op af eksplosive live-optrædener, som netop har sikret dem en plads på dette års Roskilde Festival. The Love Coffin er det støjende, skramlende og lo-fi producerede lydbillede, der balancerer på en hårfin grænse mellem folk og indie, med

enkelte elementer fra 80’ernes britiske post-punkscene

Bag Roxy Jules er Julie Runa, som siden 2011 har begået tre stærke albums, der alle bevæger sig i det mere mørke og dystre spekter af støjrocken fyldt med molakkorder og vemod. Live stiller hun op som duo med guitaristen Valentin Kruse. Der er masser af distortion, hvid støj og disharmoniske beats som underlæg.

Men midt i det hele er der altid gemt en fin lille melodi, som åbner op for lyset i al mørket. Julie Runa var i halvfemserne med omkring oprettelsen af URT og aktiv i musikmiljøet i Thy, og glæder sig meget til at vende tilbage for en aften.

Blood Child er støjende, melodiøs post-punk som udspringer fra undergrunden i Thy. Tempoet er højt, guitaren er støjende og musikken bærer generelt præg af et mørkt og mystisk univers, hvor især Emil Bertelsens stemme giver anledning til fuld opmærksomhed fra publikum. Bandets inspirationskilder stammer fra slut 70’er start 80’ernes punkscene. Blood Child er nyeste skud på stammen af bands fra Thy Music Collective og har endnu ikke udgivet noget musik.

Før og efter koncerterne vil Alive-DJs sætte ekstra gang i påskelørdagen og sørge for god stemning både på gulvet og i baren, så det at holde "easter at the west coast" bliver festligt som altid.

Billetter til Påskekoncerten kan købes på http://www.billetlugen.dk/da/event/alive-paaskekoncert-2017/billetter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden