EMNER

Påskesol: Så bliver det ikke meget bedre

Solrig søndag med op til 18 grader - og mandag bliver også lun

Om påskevejret ligefrem frister til en tur i bølgerne, må tiden vise. Men solen er i hvert fald fremme. Arkivfoto
Om påskevejret ligefrem frister til en tur i bølgerne, må tiden vise. Men solen er i hvert fald fremme. Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:20

NORDJYLLAND: Det er næsten ikke til at få armene ned af begejstring over vejret i påsken.

I helligdagene, hvor de allerfleste nordjyder holder fri, skinner solen fra en næsten skyfri himmel, og temperaturen kan man næsten ikke ønske sig højere på en søndag i april: Op mod 18 dejlige grader, lover meteorologerne os denne påskedag.

Og har du for travlt med at grave i haven, eller sidder du bænket om påskebordet med sild og snaps, så fortvivl ikke.

Der bliver nemlig også rig lejlighed til at nyde det gode vejr i morgen. Godt nok med lidt flere skyer, og i uheldigste fald en enkelt regnbyge, men stadig med op til 18 grader i Nordjylland.

Varieret vejr

Påskevejret er generelt meget svingende fra år til år. Tager man et kig på påsken sidste år, var den godt nok solrig og tør, men det var meget, meget koldt. I 2013 faldt påsken også tidligt, allerede i dagene 27. marts til 1. april.

I 2012 var påskevejret kedeligt med køligt vejr, skyer og nedbør.

Men i 2011 var vi næsten mere heldige end i år. Påsken faldt sent, mellem 21. og 25. april, og vejret var som nu solrigt og varmt, men med 20 graders varme i hele landet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden