Påsketrafik generes over Fyn efter uheld

Flere uheld på den fynske motorvej i vestgående retning fik følger med lang kø, fortæller Vejdirektoratet.

politi Foto: Free/Colourbox

politi Foto: Free/Colourbox

Nogle af de påskerejsende bliver torsdag udsat for en forsinkelse, hvis de kører mod vest ad den fynske motorvej.

Motorvejen mellem Aarup og Ejby blev torsdag formiddag totalt spærret for trafik mod vest, oplyser Vejdirektoratet.

Årsagen er flere uheld, lyder det cirka kvart i 11 torsdag formiddag.

Efter kort tid er ét spor dog blevet åbnet. Men der er lange køer, fortæller Vejdirektoratet på Twitter.

I den første melding fra politiet blev det lidt efter klokken ti oplyst, at seks-syv biler var kørt sammen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.