Påstand på afstand

Så er det igen blevet den tid på året, da det forventes, at man kan stå på gaden og fryse med anstand, og det betyder som bekendt kun én ting, nemlig at den slags foregår med værdighed og elegance, diskret, ligesom når man keder sig med anstand. Eller "fører sig med anstand", som nogle af ordbøgerne foreslår. I det hele taget er stand et pudsigt ord, ikke bare i anstand - men i det hele taget. For man kan være i stand til noget, men hvis man ikke er det, så er man ude af stand - man er ikke uden for stand, altså uden for den stand, som det åbenbart gælder om at være i. Man kan få, bringe, sætte, lave eller gøre noget i stand - man kan endda gøre sig selv i stand til en festlig lejlighed - men det er ikke muligt at få, bringe, sætte, lave eller gøre noget ude af stand igen ("jeg sætter lige hylderne i reolen ude af stand igen"). Og man kan heller ikke gøre sig selv ude af stand igen. Forstand og bagstand Forstand kan man til gengæld godt have, noget er også godt at få forstand af, men det modsatte af forstand er ikke bagstand (selv om bag er det modsatte af for), men uforstand. På samme måde kan man godt gøre modstand, men hvis man ikke gør det, hedder det ikke medstand. Eller forstand. Selv om der i ganske enkelte tilfælde kan være en god portion forstand i ikke at gøre modstand (ligesom der kan være forstand i netop at gøre modstand). Der kan godt være opstand i et land, men blandt dem, der ikke deltager i denne opstand, er der ikke tale om nedstand. Henstand og tilbagefald Når det gælder om al den gæld, som man kan nå at kratte sammen i løbet af en kortere eller længere periode, kan man godt få henstand, men der er ikke noget, der hedder tilbagestand (selv om det jo ellers hedder hen og tilbage, "Hen til kommoden og tilbaws ijen"...). Men man kan godt få henstand - og så tilbagefald... Af stand - og på stand Det modsatte af en påstand er ikke en afstand - men man kan sagtens tage afstand fra en påstand. Og nogle gange er det ikke svært at kende en falsk påstand på lang afstand. Man kan også godt være af stand, altså indtage en høj placering i samfundet og/eller være af fornem herkomst, men det betyder jo ikke, at alle andre i samfundet er på stand (medmindre de står på nogle af de stande, der indgår i landets mange messer). Genstand og ægtestand På barer og værtshuse kan man sagtens få udskænket en genstand - også selv om det er første gang, det sker den aften. Ellers plejer vi jo at bruge gen- om noget, der gentager sig; gensyn, genbrug, genganger. Den første genstand er med andre ord en genganger... Hvis man vælger at blive gift, indgår man pludselig i en ægtestand - men det betyder jo ikke, at landets over en million enlige (ofte omtalt som "singler") indgår i en uægtestand. På samme måde findes der i Danmark over tre millioner husstande - og det gælder såmænd også lejlighederne, for der er ikke noget, der hedder lejlighedsstand. I såvel hus som lejlighed kan man til gengæld godt holde stand (og man holder også hus med en lejlighed). Standsmæssigt påklædt Man kan være standsmæssigt påklædt, og det betyder igen kun én ting (ligesom det med at fryse med anstand), at man klæder sig med værdighed og efter omstændighederne, men vel nok først og fremmest elegant og ud over det sædvanlige. Væsentligt mere i retning af søndags- og fest- end hverdagstøj. Umiddelbart er det ikke muligt for mand og kone at stille i to "Bilka-habitter" (det folkelige udtryk for ens joggingdrager) og påstå, at de er standsmæssigt påklædt. (Og kun i en nudistlejr kan man være standsmæssigt afklædt). Stand-in og stand-out Går det galt, kan politikere, der taler om velstand (men aldrig om uvelstand), blive stillet for en standret, som ikke er et middagsmåltid i en ellers meget madglad nation, men en straf. Man kan være stand-in for nogen (men ikke stand-out, også selv om man godt kan have et udestående), og mon ikke selv en standfugl ligger ned bare en gang imellem? Nu er det vist tid at stande, inden det ender som led i en standende ordkrig.