Hospitaler

Påstande på løst grundlag

Laust Grove Vejlstrup, Sydthy, skriver ("På kanten" 15.2.), at han ligesom flertallet hos De Konservative vil nedlægge regionerne. Den letkøbte påstand er, at regionerne har spillet fallit og ikke har kunnet styre budgetterne.

Nu vil jeg først slå fast, at selv om det står enhver frit for at sætte regionernes eksistensberettigelse til debat, så synes jeg kritikkerne skylder os at fortælle, hvad deres alternativ er. Der er ingen, der kan og vil pege på et godt (og demokratisk) alternativ. Regionerne har desuden vist sit værd på en lang række områder. Vi har sikret borgerne bedre og hurtigere behandlingsmuligheder, ligesom vi skaber netværk og vækst i erhvervslivet og samarbejder med kommunerne om at give brugere af specialinstitutioner de rette vilkår. Regionernes budgetter er stærkt påvirket af den cocktail af frit valg og rammestyring, som bl.a. Rigsrevisor har kaldt en umulig styringsmodel. Det vil sige, at hvis vi øger behandlingsmulighederne, hvis borgerne skal have mere og dyrere medicin, eller flere patienter bliver behandlet på sygehusene og hos de praktiserende læger, så overskrides budgettet. Helt som Laust Grove Vejlstrup korrekt påpeger. Det er korrekt, at især 2009 var præget af store budgetunderskud på sygehusene, men underskuddene var jo ikke udtryk for almindelig slendrian. Der blev skam leveret behandlinger for pengene, hvor vi i 2009 havde en produktivitetsstigning på 4,1 procent i forhold til 2008. Udviklingen skal også ses i lyset af den ventelistepukkel, der var ophobet efter strejken i 2008. Havde det været en privat virksomhed, havde der været en modsvarende indtægt og dermed overskud, men det er der altså ikke, når man har rammebudgetter. Den seneste økonomiaftale indebærer dog, at der er enighed mellem regeringen og regionerne om at borgernes forventninger skal bringes i bedre overensstemmelse med de økonomiske muligheder. Her i Nordjylland er sygehusene således ved indgangen til 2011 i budgetbalance, og de besparelser, der nævnes af Laust Grove Vejlstrup, er udtryk for gennemførelse af beslutninger, vi tidligere har truffet, og ikke udtryk for nye initiativer. Store reformer betyder, at megen energi bruges på at skabe nye organisationer ved fusion af gamle. Dermed bliver der i en periode brugt mindre energi på innovationen og den løbende forbedring og udvikling af kerneopgaverne. Derfor er tiden ikke til atter at gennemføre en ny sundhedsreform i form af nedlæggelse af regionerne. Nu skal der arbejdes med de ting, der for alvor betyder noget for patienterne såsom høj kvalitet i behandlingen, øget patientsikkerhed, omlægning fra indlagte patienter til ambulant behandling, hurtigere diagnose og ensartet kvalitet i standardiserede patientforløb. Dertil kommer, at der er sat store projekter i søen i form af de store sygehusbyggerier, som kan lide skibbrud, hvis man vil til at bygge broen om endnu engang, mens skibet sejler for fuld kraft.. Selvom Laust Grove Vejlstrup ytrer en lang række påstande på løst grundlag, såsom at de regionale politikere har lagt sig ud med borgerne, så har han ikke et demokratisk alternativ til regionerne. Han vil ligesom resten af Det Konservative Folkeparti afløse regionerne med administrative ledere og professionelle bestyrelser. Jeg foretrækker fortsat, at borgerne via deres folkevalgte har demokratisk indflydelse på sundhedsvæsenet.

Forsiden