Børnepasning

Pædagog sigtet for sex-krænkelse

HOLBÆK:En 51-årig pædagog fra en børnehave i Holbæk er varetægtsfængslet i 10 dage sigtet for at have sex-misbrugt en blot seksårig pige, oplyser DR Regionalen. Det seksuelle overgreb skal have fundet sted på en telttur i Odsherred. Institutionen havde dog ikke noget at gøre med turen. Politiet anholdt manden onsdag efter henvendelse fra Holbæk Kommune via nogle pårørende til pigen. - Nu skal vi kigge på forklaringer fra pigen, de pårørende og pædagoger, siger kriminalinspektør Per Heide fra Holbæk Politi. Den varetægtsfængslede pædagog er yderst vellidt af forældrene til børn i institutionen. /ritzau/