Pædagoger skal betale ekstra

En slunken strejkekasse kommer fortsat til at koste pædagogerne på pengepungen.

Bupls hovedbestyrelse har besluttet, at det til og september kommer til at koste pædagogerne 300 kroner ekstra om måneden i kontingent. Det ekstra strejkekontingent blev allerede indført fra og med april. Men det behøver ikke betyde, at kassen er fyldt op til september. I august vil hovedbestyrelsen igen sætte sig sammen for at se på økonomien efter pædagogstrejken. Ifølge forbundets fagblad Børn & Unge fik 13.240 pædagoger betalt strejkeunderstøttelse. Det kostede Bupl mere end 10 gange mere end det lønløft de fik hjem til medlemmerne, der nu skal betale ekstra kontingent. Strejken hos pædagogerne gav ekstra 30 millioner kroner - men kostede til gengæld forbundet 347 millioner kroner. Bupl har over 60.000 medlemmer - og betaler de 300 kroner mere om måneden i et halvt år, kommer der ekstra 100 millioner kroner i kassen - men altså ikke nok til at fylde det gabende hul op./ritzau/