Lokalpolitik

Pædagoger til byrådsmøde

HADSUND:30 pædagoger havde forud for byrådsmødet i Hadsund i aftes taget opstilling på trappen til rådhuset for at gøre opmærksom på den konflikt, pædagogerne står midt i. Byrådsmedlemmerne blev mødt med budskaber om, hvorfor pædagogerne kræver mere i løn. Pædagogerne var til lejligheden iført magenta-farvede T-shirts med teksten "Rigtig løn = rigtige pædagoger".