Retspleje

Pædofil lærer i landsretten

HJØRRING:Det vakte opsigt og forargelse, da en en 55-årig lærer fra Hjørring, i byretten i marts 2004, ikke blev frataget retten til at arbejde med børn og unge. I morgen bliver det Vestre Landsret, der skal fælde dom i sagen. Læreren blev i retten i Hjørring fundet skyldig i to tilfælde af blufærdighedskrænkelse overfor mindreårige piger, samt for besiddelse af flere hundrede børnepornografiske billeder og filmklip på sin computer, Det var hans egen datter, der meldte ham til politiet, Dommen lød på 14 dages betinget fængsel og en bøde på 15.000 kr. Flere børneorganisationer var bestyrtede over, at han ikke blev frakendt retten til at arbejde med børn, og det var også baggrunden for, at statsadvokaten besluttede at anke dommen til landsretten. - Den dømte er lærer, og derfor er der en misbrugsrisiko. Påstanden er en skærpelse, så den dømte frakendes retten til at arbejde med børn, sagde statsadvokat Elsemette Cassøe. Den 55-årige har været suspenderet fra sit lærerjob på Bagterpskolen i Hjørring siden foråret 2003, da han blev sigtet for forholdene. Hvis han også bliver dømt i landsretten, vil Hjørring Kommune indlede en afskedigelsessag imod ham. Det kan komme til at kost kommunen dyrt, fordi han er tjenestemandsansat med 28 års ancinnitet. - Men vi vil betale hvad det koster, konstaterer borgmester, Bent Brown(S).