Pæn blondine i popland

"Endlessly"

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hist og pist stikker lidt Motown-stemning heldigvis igennem i al popfermheden. Eksempelvis i "Don't Forsake Me" . Coverforsiden.

Hun er godt nok blevet en pæn poppige i forhold til uartige Amy Winehouse. Duffy fik ellers ikke så lidt af en kanonstart på karrieren med sit første album "Rockferry", netop fordi hun ganske som førnævnte Winehouse havde ikke så lidt af et sensuelt soulsnert gemt i sin unge stemme. 6,5 mio. solgte albums på verdensplan er dæleme noget enhver pladeselskabsdirektør kan forstå. På 2-eren her er der til gengæld for alvor gået ferm mainstreampop i sangene. Der er blevet skovlet godt fra sukkerskålen. Selv om det føles naturligt og okay at lege syngende Dukke-Lise på åbningsnummeret "My Boy", bliver det i længden lige villet og sukkersødt. - If they call it heartache, why is the rest of my body shaking, synger den i dag 26-årige Duffy på "Too Hurt To Dance". Fed sanglinje, ik? Men er du til fuldfed soul bliver Duffy for fersk. For kernen i soulpoppen er jo netop at kunne balancere på knivsæggen mellem det spirituelle og gospelagtige og så den banale pop. Sangene er skrevet i samarbejde med 66-årige Albert Hammond, som tidligere har lavet massivt sælgende popting som "The Air That I Breathe" og "To All The Girls I Loved Before". Det er fermt og gennemført professionelt produceret med overlækre strygere, en fræk trompet her, lidt percussion der, men heldigvis går der hist og pist lidt Motown i den -eksempelvis i nummeret "Keeping My Baby" Mens radiosingelhittet "Well Well Well" kun kan være valgt, fordi lillepigestemmen her vrænger lidt á la Amy. Det er musik skabt og bygget til bilradio og hitlister og bedst at høre som enkeltnumre. Ganske lige som julens konfekt, skal du her passe på med at nuppe for mange stykker på én gang. Men når hun gemmer lillepige-tuttenuttetrheden af vejen er det jo ikke til at skjule, at walisiske Duffy har en fantastisk stemme, som virkelig kan tage din "Breath Away". Igen et nummer hvor Duffy viser, at hun er til meget mere end pop. "Don't Forsake Me" viser, hvad hun kan, når hun giver sig hen. Men for fanden hvor de sirupstrygere og det påklistrede kor forstyrrer og ødelægger. Men er du til frisk pigepop, kan du trygt ønske dig den her under juletræet. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk Duffy:"Endlessly" Universal.