Pandrup

Pæn tilskuertal trods varmen

PANDRUP:Der er tilfredshed hos arrangørerne ovenpå søndagens hestevæddeløb. Omkring 2000 tilskuere havde trodset heden og var med til at få totalisatoromsætningen op på omkring 76.000 kroner. - Vi er rigtig godt tilfredse, for det er omkring 12.000 kroner mere end sidste år, siger formanden for Pandrup Borgerforening, Jens Mortensen. I de senere år har der været en tendens til faldende omsætning, og Jens Mortensen mener, at det kan skyldes, at man kan sidde derhjemme og spille på hestevæddeløb - derfor er det eller ikke storspillerne, der går til hestevæddeløb i Pandrup. Omvendt har han også en forventning om, at omsætningen kan komme højere op, hvis det perfekte vejr viser sig. - Der må ikke være for varmt, men det må heller ikke regne. Vi vil gerne have lidt blæst, lidt sol og lidt overskyet, siger Jens Mortensen Overskuddet fra årets hestevæddeløb er endnu ikke gjort op, men Jens Mortensen anslår det til at blive omkring 22.000 kroner.