Pænt overskud til rock-galla

FREDERIKSHAVN:FIK-støttekoncerten i lørdags, hvor Allan olsen, Johnny Madsen og Ronni Strøm spillede for fulde huse, lader også til at blive en økonomisk succes. Regnskabet er ganske vist ikke helt gjort op endnu, oplyser Henrik "Røde" Jensen, der er en af bagmændene. - Nu skal alle regningerne skrabes ind, og der skal betales moms og told og skat og koda-afgifter, siger han. Fordi det var en støttekoncert, er der ingen momsfritagelse. Men han regner med et overskud på den gode side af 100.000, og det betegner han som et flot resultat.