Pakistan modtager seks mia

Irak 1. marts 2003 07:00

}ISLAMABAD: Pakistan har modtaget seks milliarder kroner i "direkte kompensation" for landets deltagelse i kampen mod international terrorisme. Det meddelte en talsmand for det pakistanske parlament fredag. Pengene er kommet fra USA, Storbritannien, EU, Japan og Saudi-Arabien. Pakistan har især ydet militær- og efterretningsmæssig støtte til den amerikansk-ledede koalition mod international terrorisme og kampen mod taliban-styret i Afghanistan. Talsmanden sagde, at krigen i Afghanistan har haft stor negativ effekt på Pakistans økonomi. Under krisen omkring Irak har den amerikanske regering lagt pres på Pakistans regering for at få den til at støtte USA og Storbritannien i deres hårde linje over for Irak. Fredag meddelte det irakiske udenrigsministerium, at Pakistan endnu ikke har besluttet, om landet vil stemme for eller imod en ny resolution, som skal bane vej for en amerikansk-ledet krig mod Irak. /ritzau/dpa

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...