Pakistan varmer op til Da Vinci demonstrationer

{ KØBENHAVN: Forbud, boykot, kø ved biografer, nedsabling af anmelderne. Sjældent har en film haft så stor opmærksomhed som “Da Vinci-Mysteriet”, og der er mere i vente endnu.Fredag er der indkaldt til massedemonstrationer i Pakistan som protest imod filmen, hvis handling cirkler om den tese, at Jesus fik et barn med Maria Magdalene, og at slægten er ført videre frem til i dag. I islam er Jesus også en profet, og nu taler religiøse partier i Pakistan om, at det er nok med denne film. - Vi vil afholde demonstrationer for at protestere imod denne krænkende film, siger Liaquat Baloch, en højtstående leder i MMA, som står for demonstrationerne. - Denne film har såret både kristne og muslimer over hele verden, og vi vil fortsætte med at protestere, indtil filmen er trukket tilbage, siger han./ritzau/