Udland

Pakistans tidligere diktator vender hjem fra eksil

Pervez Musharraf, der styrede Pakistan med hård hånd i knap et årti, vender hjem for at stille op ved valg.

Pakistans tidligere diktator vender hjem fra eksil

Pakistans tidligere militærleder Pervez Musharraf er søndag vendt tilbage til Pakistan efter mere end fire år i eksil for at tage del i politik og valg.

Hundredvis af hans tilhængere var mødt op i Karachi lufthavn for at tage imod den 69-årige tidligere general.

Der blev slået på trommer, danset, vinket med grønne flag og løftet billeder af Musharraf og Pakistans grundlægger, Mohammad Ali Jinnah.

Musharraf blev umiddelbart efter landingen hurtigt ført gennem lufthavnen uden at sige noget. Det har han bebudet, at han vil gøre senere søndag.

Den tidligere diktator har tidligere sagt, at han er klar til at modstå enhver fare for at kunne stille op ved parlamentsvalget den 11. maj.

- Jeg føler mig bekymret for det ukendte ... der er en masse ukendte faktorer som terrorisme og ekstremisme, ukendte faktorer om juridiske emner, ukendte faktorer om, hvor meget jeg vil være i stand til at deltage (ved valget), sagde Musharraf inden sin afrejse fra Dubai.

Taliban i Pakistan har truet med at dræbe ham.

Det anses for sandsynligt, at Musharraf kun vil sikre sig få mandater for hans parti, Hele Pakistans Muslimske Ligaparti.

Den tidligere general er fortsat en stærk kontroversiel figur i Pakistan. Han tog i 1999 magten ved et ublodigt kup, men slap grebet under truslen om en rigsretssag og forlod landet i 2008, da Asif Ali Zardari blev valgt til præsident.

Det var umiddelbart efter, at Zardaris kone, tidligere premierminister Benazir Bhutto, blev dræbt af islamistiske ekstremister.

Musharraf har fået retlig beskyttelse til at vende hjem, og det ophæver en tidligere ordre om at anholde ham.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.