Lokalpolitik

Pakkeløsning til høring

Forslaget om at udsende en valgpakke til samtlige førstegangsvælgere forud for et kommende valg til Folketinget fik en blandet modtagelse på byrådsmødet i Mariagerfjord Kommune

Forslaget nåede aldrig til afstemning. I stedet vedtog byrådet et forslag fra Lone Sondrup (V) om at sende sagen til høring i kommunens ungdomsråd. Ideen om en ungdomspakke tilhører SF, og i byrådssalen motiverede Melanie Simick forslaget med, at unge mellem 18 og 29 år desværre udgør en uforholdsmæssig stor del af gruppen af sofavælgere. - Det kan blive et demokratisk problem, hvis de aldrig vil benytte sig af deres stemmeret, sagde hun. I Mariagerfjord Kommune er der cirka 820 førstegangsvælgere, og det vil koste et sted mellem 20.000 og 30.000 kr. at udsende en ungdomspakke.