Pakkerejser

Best Travel kom først, men nu melder også Krone Rejser sig og tilbyder billige pakkerejser fra Aalborg til London. Flyrejse og to overnatninger med morgenmad på hotel i London centrum fås fra 1495 kr. Der er afgang hver dag undtagen lørdag, og man bestemmer selv afrejsedagen og hvor længe man vil være i London. Krone Rejser sælger også pakkerejser til Malaga, samt flybilletter til København. I alle tilfælde flyver Krone Rejsers gæster på Sterlings nye ruter fra Aalborg.