Palæstinenser fik job i første forsøg

Mahmoud Abou Chouk fik job som civilingeniør med flot eksamen - men andre palæstinensere har haft svært ved at få fodfæste

KØBENHAVN:Mahmoud Abou Chouk har succes i Danmark. Men mange af hans palæstinensiske landsmand, der som følge af særloven fra 1992 for statsløse palæstinensere fik lov til at blive i landet, har haft svært ved at få fodfæste. Mahmoud Abou Chouk er civilingeniør og afdelingschef i KMD (før Kommunedata, red.), som har finansieret hans nylige uddannelse som Master of Public Management. Han bor i Odense med sin familie, er suppleant for SF i byrådet, men voksede op i flygtningelejren Borj El-Barajnih i Libanons hovedstad Beirut. PLO gav ham et studiestipendium til Ukraine, hvor han fik en bachelorgrad i matematik. Mahmoud Abou Chouk kom til Danmark i sommeren 1990. - Jeg giftede mig med en danske pige, Majbritt, et halvt år efter, at jeg kom. Så kunne jeg komme i gang med et normalt liv, men fastholdt min asylsag af principielle grunde. Under asylsagen gik jeg på sprogskole, og særloven sikrede mig et pas, for ellers kunne jeg ikke engang rejse til Tyskland. Andre palæstinensere blev boende på asylcentre. De blev stimuleret til at være passive - fuldstændig frarøvet visioner og drømme. Det er dræbende, men det undervurderes desværre stadig i dag, siger han i et interview med Ritzau. Mahmoud Abou Chouk fik job ved sin første ansøgning i 1997 som civilingeniør. Han fik eksamen med 11 i gennemsnit og 13 i hovedopgaven, så de troede, at han havde forfalsket sine eksamenspapirer. Andre palæstinensere har også haft svært ved at få anerkendt eksamen. Hans ældre onkel er tandlæge, havde klinik i Libanon, men er efter 15 år i Danmark på overførselsindkomst. Sprogkravene om dansk var så skrappe, at han opgav. Det kan være svært at få anerkendt en udenlandsk uddannelse, selv om det er blevet bedre, forklarer han. - Det er helt klart svært. Der har været vellykkede forsøg på Odense Universitetshospital for praktik med irakere. I min tid var det ikke på tale. Da jeg gerne ville på universitetet, kunne det kommunale system ikke tage det alvorligt, siger Mahmoud Abou Chouk. To ud af tre af de palæstinensere, som fik opholdstilladelse ved særloven i 1992, er på offentlig forsørgelse, mens knap 40 procent er dømt eller har fået en bøde over 1500 kroner af politimesteren. Det dårlige resultat skyldes passivitet, mener han. Myndighederne har ladet for mange palæstinensere passe sig selv uden at stille krav. De skulle have haft et skub på vejen. I dag stiller myndighederne krav, og der lægges planer ligesom en maskine, hvor det menneskelige aspekt forsvinder. Regeringen bør i sit integrationsudspil ikke satse på ældre, men yngre indvandrere og flygtninge med et job eller sprogkursus, mener han. Han mener ikke, at æresbegrebet giver særlige problemer for palæstinenserne eller andre arabere i forhold til danskere. De skal blot håndtere det og lære at sige fra overfor dansk humor. - Jeg blev selv provokeret af humor, som var grænseoverskridende for mig, om min mor eller kone. Jeg er blevet anderledes med årene. Det er klart et problem, hvis man er lukket. Folk mener ikke noget ondt med det. Hvis man siger fra, så respekterer danskerne det, mener Mahmoud Abou Chouk. /ritzau/