Palæstinensere endt på bistand

De fleste af de statsløse palæstinensere fra Blågårds Kirke er på offentlig forsørgelse

KØBENHAVN:Integrationen af de statsløse palæstinensere, som i 1992 ved en særlov fik opholdstilladelse i Danmark, er mislykkedes, viser et notat fra integrationsminister Rikke Hvilshøj (V). Ud af de i alt 321, som har fået opholdstilladelse, modtager 238 i dag offentlig forsørgelse, og 135 er blevet straffet ved domstolene eller har fået en bøde af politimesteren. Palæstinenserne skrev sig i 1992 ind i historien, da 78 af dem - med hjælp fra danske aktivister - forskansede sig i Blågård Kirke på Nørrebro i København og nægtede at udrejse. Det skete, efter at de havde fået afslag på ophold her i landet. Et flertal i Folketinget bestående af De Radikale, Socialdemokratiet og SF fandt imidlertid på en ny lov - en særlov, der kun omfattede netop den gruppe af palæstinensere fra Libanon og øjeblikkeligt gav dem opholdstilladelse i Danmark. Daværende justitsminister Hans Engell (K) og resten af den borgerlige fløj var rystede: Love er ikke noget, man bare klasker sammen på baggrund af enkeltsager, tordnede de, og den dag i dag står palæstinenser-særloven for nogen som et eksempel på lovsjusk. Ingen forventninger Rikke Hvilshøj siger, at hun ikke har haft nogen forventninger til undersøgelsen, som er lavet på foranledning af Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup. - Men man kan roligt sige, at der dengang var behov for en bedre integrationsindsats, end vi har i dag. Jeg synes ikke - og det har man også efterfølgende fundet ud af - at det er den måde, man skal lave lovgivning på. Og det tror jeg også, at vi skal holde os fra i fremtiden. Hvad integrationsdelen angår har vi heldigvis taget fat omkring dem, som kommer til landet i dag, siger integrationsministeren. Peter Skaarup siger, at tallene må "give dårlig smag i munden" på de politikere, som vedtog særloven i 1992. - Det er meget skræmmende, at den lov har betydet, at vi har fået en række mennesker til Danmark, som har "beriget" os med en stor kriminalitet og en høj leven på offentlig forsørgelse. De, der fremlagde særloven, må have en dårlig smag i munden, når de ser, hvad den har medført. Når man besatte en kirke og lå på knæ for at få lov til at blive i Danmark, så var det vel ikke for meget forlangt, at man lod være med at begå kriminalitet, siger Peter Skaarup. Af de 238 på offentlig forsørgelse modtager 62 personer førtidspension og 87 kontanthjælp. Slut med automatik Hvorfor palæstinensernes ophold i Danmark i 1991 i første omgang endte med afslag til trods for den usikre situation i Libanon var sagens stridspunkt dengang. I de foregående år fra 1985 til 1989 havde alle palæstinensere fra Libanon næsten pr. automatik fået opholdstilladelse. Det var blevet til i alt 5684 palæstinensere i Danmark, og for venstrefløjen var det oplagt, at den borgerlige regering nu ønskede at bremse strømmen af palæstinensere for enhver pris. Fakta var imidlertid også, at den lange borgerkrig i Libanon efterhånden så ud til at ebbe ud, og ifølge Udenrigsministeriet betød det, at palæstinenserne ikke længere var en forfulgt gruppe i Libanon. En holdning, der dog ikke deltes af hverken Amnesty International, Flygtningehjælpen, Kirkerådet, UNHCR, World Wide Watch eller andre humanitære organisationer. Integrationsministerens notat viser samtidig, at der er 110 af palæstinensernes børn, som i dag modtager offentlig forsørgelse, hvoraf de 41 er på kontanthjælp. 62 af deres børn er blevet straffet ved domstolene eller har fået en bøde af politimesteren for overtrædelse af enten straffeloven eller særlove, herunder færdselsloven. /ritzau/