EMNER

Palæstinensisk parlament godkender ny regering

RAMALLAH: Det palæstinensiske parlament godkendte torsdag med stort flertal en ny regering. Det skete, efter at premierminister Ahmed Qurie havde givet efter for parlamentarikernes krav om at få flere reformtilhængere og færre Arafat-loyalister ind i den nye regering. Parlamentarikerne havde ellers i tre dage nægtet at godkende regeringen. Krisen kunne have tvunget Qurie til at træde tilbage og dermed have kompliceret præsident Mahmoud Abbas' forsøg på at reformere det palæstinensiske selvstyre og genoplive fredsprocessen med Israel. Den nye regering blev godkendt med stemmerne 54 mod 12. /ritzau/