EMNER

Palæstinensisk raketangreb mod Israel

GAZA:Militante palæstinensere gennemførte i går det hidtil mest langtrækkende raketangreb mod Israel trods Den Palæstinensiske Myndigheds opfordring om at genoptage en våbenhvile. En Qassam-2-raket, et hjemmelavet våben, som fremstilles af den militante palæstinensiske gruppe Hamas, landede nær en livredderpost på stranden Zikim, som ligger otte kilometer nord for Gazastriben. Angrebet medførte hverken ofre eller skader, sagde israelske militære kilder. - Det er det længste stykke, en Qassam er kommet ind på israelsk territorium, sagde en militær kilde. /ritzau/Reuters