Palæstinensisk regering i kontakt med gidseltagere

Bortførelser 1. maj 2007 06:00

{ RAMALLAH: Den palæstinensiske regering under premierminister Ismail Haniya har etableret kontakt til de personer, der for syv uger siden bortførte en BBC-journalist i Gazastriben, oplyste en ledende embedsmand mandag. Det er første gang, at en palæstinensisk embedsmand bekræfter, at der er kontakt til dem, der bortførte Alan Johnston 12. marts og siden har holdt ham som gidsel. - En udsending fra Ismail Haniya mødtes i dag med repræsentanter for Johnstons bortførere og overbragte dem en utvetydig besked fra regeringen om, at han skal frigives øjeblikkeligt, siger embedsmanden, der ikke ønsker sit navn frem, til det franske nyhedsbureau AFP. /ritzau/AFP

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...