Arbejdsmarked

Palle alene i verden?

Jeg er blevet lidt træt af den megen snak om, at det skal kunne betale sig at arbejde, at overførselsindkomsterne er for høje, og at der er for kort afstand op til de laveste lønninger på arbejdsmarkedet.

Retorikken antyder, at det moderne menneske kun anser penge for at være reelle værdier. At kun penge betyder noget for tilhørsforholdet til arbejdsmarkedet. Jeg er sikker på, at det menneske, der er på kontanthjælp, godt ved, at der findes værdier, han/hun ikke har mulighed for at samle op på livets vej. Værdier, der faktisk er så dyrebare, at de ikke lader sig værdisætte i kroner/øre. Eksempelvis det at være en del af et hold eller en gruppe, der har samme mission. Det at komme hjem og føle, at man har brugt sig selv og sine kompetencer. Det, at der er nogen, der regner med en. Det at være et forbillede rent arbejdsmæssigt for sine børn. Det at fortælle, hvad der er sket i løbet af dagen, når man spiser til aften. Det at komme med input fra sin arbejdsdag, når man diskuterer specielle emner. Det at få en lønseddel. Det at få en skideballe af chefen. Det at deltage i den årlige firmaskovtur. Jeg kunne blive ved. Det handler om at høre til. Det ligger så dybt i os. Se, hvordan vi render sammen i foreninger og sammenslutninger. Det er ikke muligt at være menneske ligesom "Palle alene i verden". Han vågner jo som bekendt også op til sidst. Det ved kontanthjælpsmodtageren godt. Men han (eller hun - for dem er der åbenbart flest af!) tillægges skumle motiver - nok mest fordi han (hun) formastes til at "stjæle" af den fælles kasse. De mennesker, der en overgang har brug for fællesskabet, mistænkeliggøres som slette mennesker, der "bare kan tage sig sammen". Jeg forundres over, at vi i 2011 stadig taler med en retorik, der egentlig hører hjemme i 1950'erne. Selvfølgelig findes der mennesker, der dybest set ikke gider arbejde. Dem er der bare ikke ret mange af. Vi skal passe på, at vi ikke ser dem over det hele, og at det så bliver vores "sandhed". Jeg deltager ikke i den negative debat, der i øjeblikket kører omkring en gruppe borgere, der ikke lige ligger i overhalingsbanen på arbejdsmarkedet. Det næste bliver vel, at det at være "almindelig" arbejdsløs også bliver mistænkeligt. Nu skal vi være ordentlige. Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle.