Pallemanden

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Pal­ler i lan­ge ba­ner. De er over­alt på Pal­le­fa­brik­ken i Lend­um, som ejes af Micha­el Dal­gas. Foto: Bente Poder

LENDUM:Det kan umiddelbart lyde kedeligt at stå og samle kasser og paller med en sømpistol. Men det behøver det ikke være. Michael Dalgas har gjort den opgave til sit levebrød, og han er rigtig godt tilfreds med livet som selvstændig. - Det giver en frihed at have sit eget. Det er en udfordring at få det til at køre, og jeg er glad for mit arbejde, siger han. Pallefabrikken, hedder Michael Dalgas’ virksomhed, og den ligger på hans ejendom i Lendum. Udenfor er der enorme stabler af paller og træ overalt. Michael Dalgas kan gå på arbejde hver dag bare ved at skrå over gårdspladsen. Her arbejder han hver dag 10-12 timer sammen med sine ansatte. I perioder er de fem mand på arbejde, i andre perioder er de kun to. - Det går lidt op og ned i bølger. Det er træls de dage, hvor der ikke er noget. Men man er nødt til at tage et år ad gangen for at se, hvordan det går, fortæller Michael Dalgas. Han går og arbejder ude i fabrikshallen sammen med Martin Hansen. Hallen er en gammel kostald, der er blevet bygget om og som naturligvis også er fyldt med paller og kasser. Michael Dalgas beklæder nogle sider til kasserne med vandafvisende papir, der har plastik på den ene side, mens Martin Hansen bygger kasserne sammen ved hjælp af en sømpistol. Kassebjerget vokser, og det skal det også. Dagens opgave haster, da kasserne skal hentes samme eftermiddag. Begyndte i det små Michael Dalgas er skibsbygger af uddannelse og har været på Ørskov værftet, før han fik sit eget. I de første år med Palle-fabrikken arbejdede han stadig fuldtids som skibsbygger. - Jeg startede ved lidt af et tilfælde. Et teglværk stod og skulle bruge nogle paller til teglsten, og det gav jeg en pris på. Det var den første kunde, og så gik jeg i gang med at prøve at få flere, fortæller Michael Dalgas. I de første år var han alene og arbejdede fra klokken 7 til 13 med at lave paller, indtil han skulle møde fra klokken 14 på skibsværftet. Det blev til rigtig mange timer. Dengang havde han heller ikke investeret i maskiner, som der er i fabrikshallen i dag. - Jeg havde bare en sømpistol, smiler Michael Dalgas. Det var i 1992. Efterhånden voksede kundekredsen, og omkring fem år senere var Michael Dalgas parat til at sige farvel til sit faste job og sin faste indtægt på værftet, investere i en pallemaskine, som kan samle pallerne, og til at ansætte sin første mand. Præcision Siden er det gået stille og roligt fremad. I 2000 flyttede Pallefabrikken fra lejede lokaler og ud på ejendommen i Lendum, hvor Michael Dalgas flyttede hen med sin familie. Der kom flere kunder til og efterhånden blev den ene hal for lille - og en ny blev taget i brug ved juletid sidste år. I perioder har der været brug for fem mand til at arbejde. Pallefabrikken satser på produkter af prima kvalitet lavet præcist til kundens behov. Det er typisk mindre serier af for eksempel kasser til at fragte motorer i til Alpha Diesel eller kasser til at have ammunition i til Forsvaret. - De store serier med 400.000 kasser er jeg ikke interesseret i. Vi laver nicheprodukter, og vores maskiner kan indstilles efter kundens behov, siger Michael Dalgas. Maskinen, der saver brædderne ud til kasser og paller, har for eksempel en lille computer, som indstilles til hver enkelt opgave. - Den er meget nøjagtig, og det skal den også være. De kasser vi laver er typisk kun fem millimeter længere og bredere, end det, der skal være i dem, så det ikke kan rutsje rundt, forklarer Michael Dalgas mens han viser, hvordan den lille computer fungerer. Der er masser af lyde i luften, mens de går og arbejder. En banken fra hæftemaskinen og sømpistolen, øverst en radio, der sender musik ud over det hele. Duften af frisk træ er stærk og god. Find dine styrker Michael Dalgas kan godt anbefale livet som selvstændig til andre. Men man skal være indstillet på at lægge mange timer i det, især i begyndelsen, og så skal man tro på det. - Man skal være stædig, og man skal ikke tælle sine timer. Det gælder også om at finde ud af, hvad man er god til.Jeg lavede selv alt papirarbejdet i starten, men det tog lang tid. Nu har jeg ansat en bogholder, siger Michael Dalgas, der bruger langt de fleste af sine arbejdstimer i virksomheden sammen med sine ansatte i hallen. - Det er også utrolig vigtigt at have opbakning fra sin familie, ellers bliver det meget svært. Og så skal man stole på sine ansatte - det er ikke til at holde fri, hvis man hele tiden tror, at man skal kikke dem over skuldrene. Folk kan godt selv, siger Michael Dalgas. Han skal lige tænke sig lidt om, inden han finder et svar på, hvorfor det er et godt arbejde at gå i en fabrikshal og samle kasser og paller. - Men det er noget med, at jeg godt kan lide at man ligesom får ekspederet de ordrer ud til den tid de skal. Der kommer også en masse mennesker her, vognmænd og firmaer, det kan jeg godt lide. Arbejdstiden er blevet lidt mere rimelig nu - 10-12 timer til hverdag og så en kort dag på otte timer om fredagen. Indtægten kan svinge meget - et år er der måske 200.000 til løn til fabriksejeren, et andet år det dobbelte. - Jeg klager ikke. Men jeg kan da godt se, at jeg kunne tjene mere, hvis jeg lagde det samme antal timer et andet sted, smiler Michael Dalgas.