Palmer på strandtur
Tirsdag den 16. maj er det sommer - i hvert fald på Palmestranden i Frederikshavn
Opdateret kl. 10:27
FREDERIKSHAVN: Tirsdag 16. maj bliver der skruet op for sommeren i Frederikshavn, når Park & Vej planter 100 store hør- og dadelpalmer på Palmestranden.
Park & Vej gør sig klar til at sætte 100 palmer ud på Palmestranden tirsdag 16. maj.
Det betyder ganske enkelt, at sol og varme snart er på vej. Palmerne har overvintret i det kommunale gartneri, men skal nu ud på stranden og skabe den rette sommerstemning for lokale og turister i Frederikshavn Kommune.
Arbejdet begynder tirsdag klokken 7.00, og i løbet af dagen bliver de gravet ned i sandet. Når palmerne ankommer til Palmestranden, står Michael Nielsen fra Park & Vej klar til at fordele dem rundt på stranden.
- Jeg møder ind klokken 5.00 på Palmestranden, hvor jeg begynder at sætte de pæle, der markerer hvor palmerne skal stå, fortæller Michael Nielsen, der har haft ansvaret for Palmestranden og palmerne siden 2004.
- Palmestranden skal være et oplevelsesrum, og derfor forsøger jeg hvert år at finde nye placeringer til palmerne, tilføjer han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.