Pamela Anderson skal løbe maraton for Haiti

Skuespillerinden Pamela Anderson skal løbe New York City Marathon for at indsamle penge til Haiti.

30. september 2013 11:51 - Opdateret 30. september 2013 11:52

Pamela Anderson skal løbe maraton for Haiti

Vi har før set hende i rød badedragt på stranden, men nu er badedragten blevet til løbetøj, når Pamela Anderson skal løbe New York Marathon.

Det skriver Female First.

Skuespillerinden og dyreaktivisten Pamela Anderson har besluttet at løbe de 42,2 kilometer for at støtte sin gode ven Sean Penn.

Anderson håber at indsamle 500.000 dollas, hvilket svare til 2,75 millioner danske kroner til Penns velgørenhedsorganisation.

- Jeg skal løbe New York Marathon i år og indsamle penge til J/P Haitian Relief Organisation, skrev Pamela Anderson på Twitter.

- Jeg var på Haiti kort efter jordskælvet for at hjælpe. Jeg besøgte J/P HRO, da de lige var begyndt. Jeg havde kolde øl med til de frivillige, der arbejdede lange dage omgivet af støv og død. Tænk, hvis vi alle samme turde hjælpe. Det tror jeg, vi alle sammen gør på et eller andet punkt. Det føles godt at hjælpe, og det heler nogle sår hos andre, siger hun og tilføjer:

- At bruge tid i Haiti og blive forelsket i Haiti. Landets magi, menneskerne, ydmygheden og stoltheden. Musikerne, sportsfolkene og artisterne. Det har været hjerteskærende at være vidne til fattigdommen blandt befolkningen, i hvad der kunne være så rigt et land, siger Anderson.

Sean Penns velgørenhedsorganisation forsøger at redde liv og oprette bæredygtige programmer til Haiti, der stadig kæmper med at genrejse sig efter jordskælvet i 2010.

Ud over Pamela Anderson, regner også modellen Christy Turlington og realitystjernen Bill Rancic med at deltage i løbet 3. november.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...