Pandaer i hollandsk zoologisk have får deres første unge

Et pandapar, der er udlånt af Kina til Holland, har fået en unge. Kønnet er endnu ikke afsløret.

Pandaen Wu Wen fødte fredag en unge i en zoologisk have i Holland. Hun ses her på et billede fra 2017 (Arkivfoto).

Pandaen Wu Wen fødte fredag en unge i en zoologisk have i Holland. Hun ses her på et billede fra 2017 (Arkivfoto).

HAAG:En panda i den hollandske zoologiske have Ouwehands fødte fredag en pandaunge for første gang i Holland.

Det oplyser den zoologiske have lørdag.

Det er pandaen Wu Wen, der fredag fødte en lille unge. Kønnet på ungen er endnu ikke blevet afsløret.

- Moren og hendes unge befinder sig stadig i fødselshulen, og de har det godt. Ungen blev født naturligt, siger Ouwehands-ejer Marcel Boekhoorn.

Wu Wen parrede sig i januar med hanpandaen Xing Ya. Begge pandaer - og deres nye unge - er ejet af Kina.

Pandaerne blev i 2017 udlånt til Holland i 15 år.

- Dyrepasserne lader Wu Wen og hendes unge være alene. Når ungen forlader fødselshulen efter nogle få måneder, vil vi kunne se, hvad kønnet er. Når det sker, vil vi kunne se, hvad kønnet er, siger Marcel Boekhoorn.

I Danmark har man også lånt pandaer af Kina. Her drejer det sig om parret Xing Er og Mao Sun, der for godt et år siden ankom til Københavns Zoo.

I sidste måned forsøgte dyrepasserne at føre de to sammen, så de potentielt kunne parre sig. Alt tydede nemlig på, at hunnen havde sit livs første ægløsning.

Pandaer findes i det fri udelukkende i Kina.

Selv om deres levested er blevet indskrænket, så har de siden 2016 ikke været betragtet som værende i fare for at blive udryddet.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden