Pander ude med brud i en fod

AALBORG:AaB Ishockeys rutinerede back, Rasmus Pander (foto), er sat ud af spillet for en periode med et brud i sin ene fod. Uheldet skete under AaB's seneste kamp, 4-3 sejren over Herning i Gigantium Isarena. Her blev den 33-årige back ramt af pucken over sin ene fod, og efterfølgende viste det sig så, at det hårde slag havde forårsaget et brud. Hvor længe, Rasmus Pander skal stå uden for, er endnu uvist. mingo