Pandora opjusterer for anden gang i år

Smykkeproducenten venter at tjene en ekstra milliard

I andet kvartal i år tjente Pandora 350 millioner kroner mere end i samme kvartal sidste år.Foto: Pandora

I andet kvartal i år tjente Pandora 350 millioner kroner mere end i samme kvartal sidste år.Foto: Pandora

KØBENHAVN:Optimismen er tårnhøj hos smykkeproducenten Pandora, der tirsdag præsenterede regnskabet for første halvår 2015.

I den forbindelse opjusterer selskabet endnu en gang forventningerne til årets omsætning.

Smykkeproducenten regner nu med at sælge for mere end 16 milliarder kroner, hvilket er en milliard kroner mere end den opjustering, der blev foretaget for blot tre måneder siden.

Dengang løftede Pandora sin omsætningsforventning fra de oprindelige 14 milliarder kroner.

Optimismen har bund i endnu et stærkt kvartal med et resultat på 910 millioner kroner mod 662 millioner kroner i samme periode sidste år.

Dertil kommer, at selskabet også bliver hjulpet af en fortsat vækst i antallet af butikker og af de nuværende valutakurser./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.