Pandrup-firma fik en lys idé

Ren win-win situation for erhvervsliv, firmaet bag ideen og klimaet.

Jens B. Christensen viser en af de LED-pærer, der kan holde fem gange så lang tid som et gammeldags lysstofrør og bruger mindre strøm. Foto: Thomas Hansen

Jens B. Christensen viser en af de LED-pærer, der kan holde fem gange så lang tid som et gammeldags lysstofrør og bruger mindre strøm. Foto: Thomas Hansen

Mens et almindeligt lysstofrør bruger 72 watt, kan et rør med LED-dioder klare samme lysstyrke med 22 watt og holde fem gange længere. Hvis man så kan få det leveret og udskiftet gratis, er der ikke meget at betænke sig på. Det gjorde købmand Per Saksager, Hune, da heller ikke, da CO2Light fra Pandrup tilbød ham en aftale. Det ni måneder gamle firma er godt i gang med at skifte pærer og lysstofrør ud i en række supermarkeder, kontorer og plejehjem, hvor man godt kan se idéen i at få noget gratis og alligevel spare penge. Kom med god ide Størstedelen af besparelsen på elregningen går dog til CO2Light, som har udviklet en forretningsmodel, der bygger på seks-årige aftaler med kunderne. - Jeg kunne selvfølgelig godt selv have betalt investeringen, men de kom med en god idé, konstaterer Per Saksager. Administrerende direktør Jens B. Kristensen fra CO2Light mener, at der er tale om en ren win-win-situation: - Kunderne får nyt lys uden beregning og sparer på elregningen. Vi får en indtægt. Og atmosfæren spares for store mængder CO2.