Panel Nordjylland har talt: Nordjyderne roser regenten

Der er stor opbakning til dronningen, men hver anden ser gerne Frederik tage over i 2018

Søren Wormslev
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
De kongelige 16. april 2018 15:59 - Opdateret 16. april 2018 16:57

NORDJYLLAND: Dagens royale fødselar, dronning Margrethe, kan holde fødselsdag med en særdeles solid støtte fra nordjyderne i ryggen.

Ni af ti nordjyder roser nemlig dronningen for den måde, hun løfter hvervet som regent på, viser en måling i Panel Nordjylland, et repræsentativt sammensat panel, som Jysk Analyse bestyrer for NORDJYSKE Medier. 1157 voksne nordjyder har givet deres besyv med.

Af dem svarer hele 58 pct., at dronningen klarer sin opgave "meget godt", mens andre 31 pct. svarer "godt". Tilsammen roser 89 pct. altså dronningen for hendes virke. 10 pct. svarer "hverken eller", mens én pct. af panelets medlemmer synes, dronningen løfter hvervet "dårligt".

Hvis dronning Margrethe ikke desto mindre - i modstrid med, hvad hun tidligere har lagt op til - skulle vælge at abdicere i løbet af 2018, vil tæt på hver anden nordjyde synes, at dét er i orden. 48 pct. af panelets medlemmer svarer i undersøgelsen, at de synes, dronningen i løbet af 2018 bør abdicere og overlade tronen til kronprinsen. Et lille flertal på 52 pct. svarer omvendt nej på dette spørgsmål. Ønsket om at beholde dronningen er størst blandt de ældre nordjyder. Blandt de 30- til 59-årige er der en lille overvægt af panelmedlemmer, der ønsker, at dronningen abdicerer.

Læs mere på NORDJYSKE Plus.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...