EMNER

Panel skal vurdere radioudsendelser

KØBENHAVN: Ligesom Danmarks Radio har et panel af tv-seere, der vurderer kvaliteten af udvalgte programmer, skal nu også radiolytterne på banen. DR efterlyser lyttere, der vil deltage i DR Panelet, der blev oprettet i foråret 2003. Omkring 30.000 seere er allerede med i panelet og giver på internettet deres mening til kende om DRs programmer. Medieforsker Flemming Hedegaard Larsen fra DR TV-Medieforskningen forventer, at panelet når op på 40.000 deltagere. Målet er at højne kvaliteten i radio- og tv-udsendelser. /ritzau/