Panik i Amerika

Terrorisme 8. september 2002 08:00

11. september år 2001 var en ganske almindelig tirsdag med septembersol og lidt varme i den lille by, hvor jeg var gæst hos min familie. Som sædvanlig skulle vi høre nyhederne i tv ved aftenstid. Stor var imidlertid vor forbavselse, da vi så nogle højst besynderlige billeder på tv-skærmen. De lignede nærmest billeder fra en krigsfilm, men da speakerens alvorlige stemme lød gennem æteren med kommentarer til billederne, gik sagens gru og alvor op for os. Der havde været terrorangreb på to kæmpehøjhuse i New York. Fly var blevet anvendt som angrebsmiddel. Vi så bygningerne styrte sammen, mennesker der løb omkring, forvirring og kaos overalt. Det var ufatteligt, og vi var lamslåede. Hvad er det dog for en verden, vi lever i? De følgende dage og tiden fremover, hørte vi ikke om andet i tv og radio, og det vi ikke hørte der, kunne vi læse os til i aviserne. Men som det ofte går, når man bliver stopfodret med grusomheder og rædsler, så kommer der et mæthedspunkt, man orker ikke at høre mere, man kan ligefrem ikke optage mere, livet skal jo gå videre og for mig gik livet videre på grund af følgende oplevelse: Jeg kom tilfældigt til at høre i tv et interview med en amerikaner, taget lige fra gaden. Han sagde følgende til journalisten: "Vi er gået i panik i Amerika, sådan noget er aldrig sket tidligere på amerikansk jord, men hvad har vi ikke forårsaget af død og ødelæggelse i andre lande ved vore krige? Jeg har faktisk længe ventet, at vi ville blive ramt af en katastrofe en dag". Disse ord gjorde indtryk på mig. Manden har jo ret, tænkte jeg, nu har amerikanerne fået terrorismen ind på livet, hele verden er blevet berørt af denne katastrofe, men hvor mange lande og mennesker har ikke i mange år været udsat for terror og er det den dag i dag, uden at omkringliggende lande er kommet i oprør desangående? Hvad er i grunden den største katastrofe: At en lille lykkelig familie udslettes på få sekunder af en terrorbombe - eller at to store bygninger med tusinder af mennesker synker i grus på ingen tid ved et velorganiseret terrorangreb? Svaret må stå åbent. Men måske kan svaret alligevel aflæses efter katastrofen 11. september, for på den dato gik det endelig op for os alle - ja for hele verden - hvor sårbare vi er, og at terrorisme er en af vor tids værste fjender. Kun en skam, at der skulle så stor en katastrofe til for at dette kunne indses.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...