EMNER

Panik i S

SKRIVERIER:Vi må efterhånden udnævne NORDJYSKE Stiftstidende til medlemsblad for nuværende og tidligere S-politikere, da der ikke går en dag uden tre-fire indlæg. I et indlæg af kæmpeformat, som de fleste andre aldrig får optaget, og hvor meningen med hele stykket er en kritik af Fogh Rasmussen og regeringen, der ikke fylder mere 25 linjer i en spalte, resten er almindeligheder, vrøvler regionsrådsmedlemmet P.E. Andreasen sig (20.1.) igennem hele verdenssituationen. Partiet må virkelig være i panik med den skrivekløe, men det er der vel også grund til, når partiets formand melder ud med indgriben i lønforhandlingerne. I første omgang dog kun for bankdirektører. Gad vide hvilken kategori af ligestilling det så kommer ind under. Partiet kan nu heller ikke finde ud af, om man vil acceptere privathospitaler. Forleden kunne Helle Thorning-Schmidt godt se fordelen ved at bruge dem til løsning af ophobningsproblematikken, men i forgårs kunne partiets ordfører på sundhedsområdet under debatten med sundhedsministeren kun se, hvilke problemer privathospitaler skaber for udgifter til at bekæmpe ventelisterne. Det er svært at sidde i opposition.