Panikflugt fra Pentagon

Aalborgensisk ægtepar oplevede tragedien og rædslen ved Pentagon

USA 8. september 2002 08:00

Da ægteparret Erik og Lis Overgaard rejste til USA for godt et år siden, havde de ingen idé om, at de kulle blive deltagere i en panisk tragedie af uforståelige fly, terror og rædsel. Deres søn skulle giftes 1. september, og efter denne glædelige begivenhed skulle parret, der begge er efterlønnere, bruge resten af måneden på at se og opleve USA. Den 10. september om aftenen havde Lis Overgaard et forslag til, hvad de skulle bruge den næste dag til. - Jeg vil meget gerne ind og se Capitol - jeg synes, vi skal køre derop i morgen tidlig, sagde hun. Det blev vedtaget, og de glædede sig til at se Capitol, den amerikanske parlamentsbygning, som ligger sammen med Det Hvide Hus og Pentagon i Washington. Næste morgen ved 8.15-tiden kørte de fra deres hotel i Arlington, forbi Pentagon og hen på en stor parkeringsplads i nærheden af Capitol. De besluttede at gå ind i Capitol først og Pentagon bagefter, for den åbnede først klokken ti. - Vi gik og snakkede og hyggede os, mens vi gik det lille stykke hen til Capitol, klokken var omkring ni. Vi nåede at komme indenfor i Capitol og havde været der i omkring fem minutter, da vi pludselig hørte folk skrige, fortæller Lis Overgaard. Pludselig gik det hele hurtigt. Det hele var et stort virvar og ståhej, alle folk og personalet løb ud mod udgangen, og vagter sørgede for, at folk kom ud i et meget højt tempo. - Folk opførte sig om, at der var en bombe. En kvindelig betjent kom hen til mig og sagde: "Du skal ud, og du skal løbe, så langt du kan", husker Lis Overgaard, der svarede: - Jeg skal have min mand med! - Nej, du skal ud, sagde betjenten, og Lis Overgaard forsøgte at slide sig løs for at lede efter Erik, men hun blev gelejdet udenfor, og her fandt hun sin mand. - Der er sket noget ovre i Pentagon - der kommer røg op, sagde Erik Overgaard, og de kunne se røgskyen stige op fra Pentagon-bygningen ikke langt derfra. En journalist kom hen og spurgte, hvor de var fra, og om de vidste, hvad der var sket. - Han fortalte os, hvad der var sket i New York, Det var første gang, vi fik noget at vide om det, fortæller Erik. Panik Selv om det er et år siden, har mange indtryk brændt sig fast på nethinden af ægteparret, der sidder og fortæller om de voldsomme og uventede begivenheder i en fredelig have i Aalborg. - Der stod en mand og solgte postkort inde i Capitol. Da panikken bredte sig, smækkede han kassen i og løb ud. Et øjeblik efter kom han tilbage, låste kassen, lod den stå på disken og løb ud igen, fortæller Lis Overgaard. Mens de stod udenfor Capitol, lød der tre høje brag fra Pentagon-bygningen, måske var det noget flybenzin, der eksploderede. Nu gjaldt det om at finde bilen og komme væk. - Men ingen vidste, hvor omfattende det ville blive, det var svært at vide, hvor man skulle køre hen, siger Erik Overgaard. - Folk græd, de løb afsted og kvinder smed deres højhælede sko. En dame pegede på mine flade sko og og sagde: "Det var fornuftigt, flade sko skal man have på". Så løb hun videre på sine bare fødder, fortæller Lis Overgaard. De fandt hen til bilen, men der var spærret af politiet, og der holdt en bil på tværs. Alligevel fik de lov at smutte forbi, og politimanden fortalte, at alle broer over Potomacfloden, som deler Washington, var spærret. Hotellet i Arlington lå på den anden side af floden, og derfor valgte de at køre nordpå for at finde en måde at komme over på. - Vi var ikke rigtig i panik inde i bilen. Vi snakkede om alle de folk, der skulle den samme vej ud af byen som os, og vi snakkede om det, vi havde fået at vide, husker parret om turen væk fra Pentagon. - Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at jeg skulle dø i Washington. Det skulle ikke være den dag, var jeg sikker på. Det hele var meget uvirkeligt, husker Lis Overgaard. Nu gik det i kolonnekørsel nordpå gennem Washington, og det tog fire-fem timer om at køre 10 kilometer. - Det var et rigtigt virvar. På et tidspunkt var vi også ved at køre tør for benzin, og vi spurgte en mand om vej til en tankstation. Han fortalte os, at der var 10.000 dræbte i New York, og det synes vi lød meget voldsomt, fortæller ægteparret. En stiv whisky Det lykkedes dem langt om længe at få tanket og få fundet vej hjem til hotellet efter fire-fem timers flugt i snelgetempo. - Det første, vi gjorde, var at åbne for fjernsynet og få en stiv whisky. Øjnene var ved at trille ud af hovedet på os. Vi ringede til vores søn og fortalte, at vi var i god behold, og det gik op for os, hvad der var sket. Det var meget chokerende at se de to bygninger styrte sammen, fortæller Lis Overgaard. Efter en enkelt overnatning i Arlington kørte de næste dag op til deres søn, og i de næste dage talte amerikanerne selvfølgelig meget om det, der var sket. Erik og Lis Overgaard oplevede, hvordan amerikanerne reagerede på rædslen både ved at tale meget om det, men også ved at stå sammen om en vilje til at komme videre og ikke lade sig kue. Blandt andet var de et par dage senere ude at spille golf, og deres træner var tidligere brandmand i New York og havde mistet nogle af sine kammerater i ruinerne under World Trade Center. - De skal stensikkert nok få fat på dem, var hans kommentar. Sidst i september skulle Erik og Lis Overgaard flyve hjem fra Atlanta, og her vrimlede det pludselig med et helt kompagni af soldater. Erik Overgaard så på tv, at USA var gået ind i Afghanistan og frygtede, at de ikke kunne komme hjem. Men det endte med, at flyveren afgik alligevel. I København derimod opstod der imidlertid en forsinkelse - den flyver, de skulle have været med, var styrtet ned i Milano! - Da vi endelig kom sikkert hjem på Magnoliavej, var jeg utrolig lykkelig og lettet, og jeg har aldrig været så glad for mit hjem før, siger Lis Overgaard. Men ægteparret rejser til staterne igen næste år.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...