Papircontainere på vej ud til husstandene

3000 papircontainere er på vej ud til husstandene i Aalestrup Kommune. Containerne er valgt som afløser for de seks årlige indsamlinger, som KFUM-Spejderne i Aalestrup plejer at foretage. Denne ordning var ikke længere rentabel efter nye krav om en større mængde indsamlet papir. Papircontainerne forventes omdelt til borgerne i slutningen af januar. Et job, som spejderne har lovet at sørge for. - Containerne befinder sig på kommunens materielgård, hvor de skal samles, inden de er klar til levering, forklarede formanden for teknik og miljø, Per Aagaard (UP) på torsdagens byrådsmøde.