Sæby

Par dømt for overfald med jernstang

Et par fra Dybvad skal i fængsel efter at have overfaldet et andet par på Sæby Busterminal

Genrefoto: Kurt Bering

Genrefoto: Kurt Bering

SÆBY:En 39-årig kvinde og en 41 årig mand fra Dybvad skal i fængsel i henholdsvis fem og tre måneder, efter de er blevet dømt for at have overfaldet et par, de kendte i forvejen.

Historien tog sin begyndelse midt på aftenen 22. april på Torvekroen i Sæby, da den 39-årige kvinde slog en mand i ansigtet. Efter denne episode aftalte det dømte par at opsøge de bekendte for at afkræve en nøgle, overfaldsparret mente, de var i besiddelse af.

Dybvad-parret lånte en bil, og kørte rundt i området indtil de traf det andet par ved busterminalen i Sæby. Her tog mødet mellem de to par fart kulminerede med at Dybvad-parret slog ofrene med en medbragt jernstang og en hjulnøgle. Kvinden, der blev overfaldet måtte efterfølgende syes med syv sting og fik en kraftig hjernerystelse, mens manden fik en flænge i baghovedet og en mindre hjernerystelse.

Den 39-årige kvinde blev også dømt for at have truet det overfaldne par tidligere på aftenen før overfaldet. Til gengæld blev Dybvad-parret frifundet for yderligere en voldsepisode mod det kvindelige offer og efterfølgende trusler mod dette par.

Den 39-årige kvinde og den 41-årige mand modtog begge dommen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.