Aars

Par fortolker Benny Andersen

HUMOR:"Svantes far", Benny Andersen magter som få at revse og ruske hr. Jensen og fru Petersen, samtidig med at han i sin digtning tager kærlig hånd om gennemsnitsdanskeren på godt og ondt. Søndag eftermiddag vil der i Aktivitetscentret i Aars Bymidte være mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med Benny Andersen og hans forfatterskab. Skødstrup-parret Mette og Henrik Kristensen optræder med en Benny Andersen-collage i ord, musik og billeder, og alle er velkomne, uanset alder, understreger arrangørerne fra Ældre Sagens lokalkomité i Aars.