Tyverier

Par overraskede indbrudstyve

HELSINGØR:Et ægtepar i Humlebæk i Nordsjælland kom torsdag eftermiddag hjem til deres lejlighed på Kirkeskov Allé, mens to mænd var i gang med et indbrud. Indbruddet udviklede sig til røveri, da mændene skubbede manden omkuld og slog kvinden, inden de forsvandt med tyvekoster i form af blandt andet kvindens taske. De to beskrives som værende af mellemøstligt udseende, 20-30 år gamle og omkring 180 centimeter høje, oplyser Nordsjællands Politi./ritzau/

Forsiden