Thisted

Paradis åbner med gratis is

Kvix på havnen i Thisted gør klar til ny sæson

Lørdag den 26. februar slår Paradis hos Kvix på Havnen i Thisted dørene op til en ny sæson. Traditionen tro fejrer butikken det med is til alle på åbningsdagen. Paradis byder i 2011 på en række nye produkter, bl.a. nye flødeboller fra Spangsberg Chokolade. Udover gratis iser der på åbningsdagen også Spangsberg flødeboller til de 300 første. -Vi har gået og glædet os til den nye sæson. Vi har savnet alle vores faste kunder og det kunne da også være skønt, at endnu flere får lov til at smage vores is, siger Claus Sørensen fra Kvix i Thisted.