Parat til flex-job - men nej fra jobcenter

Sygeplejerske Heidi Larsen har varigt men af en arbejdsskade, men kommunen vil ikke støtte et flexjob.

Heidi Larsen og hendes mand Anders kæmper for at få Heidi godkendt til et flexjob. Hun har kontakt til flere steder, hvor de gerne vil have en sygeplejerske på deltid. - Og jeg vil gerne arbejde alt det jeg kan og bruge min uddannelse, siger hun. Fot

Heidi Larsen og hendes mand Anders kæmper for at få Heidi godkendt til et flexjob. Hun har kontakt til flere steder, hvor de gerne vil have en sygeplejerske på deltid. - Og jeg vil gerne arbejde alt det jeg kan og bruge min uddannelse, siger hun. Fot

38-årige Heidi Larsen i Birkelse er efterhånden godt gal i skralden. I tre et halvt år har hun kæmpet for at komme på højkant og tilbage til arbejdsmarkedet, efter at hun på sit arbejde som sygeplejerske på Aalborg Sygehus i 2008 fik en arbejdsskade under behandling af et trafikoffer på skadestuen. Skaden har givet hende varigt men i form af kroniske rygsmerter, hvilket også er anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen, og hun er konstant på smertestillende medicin for at holde sine lændesmerter i skak. Hun bliver også hurtigt træt og må hvile, og derfor skal hun planlægge sin dag nøje. Men Heidi er nu så afklaret gennem arbejdsprøvning og revalideringsforløb, at hun er parat til at arbejde i flexjob, et deltidsjob på 15-20 timer med supplerende støtte fra Jammerbugt Kommune til erstatning for sit fuldtidsjob. Der er nemlig ikke udsigt til yderligere bedring af tilstanden, viser alle undersøgelser, og så er et flexjob oplagt, mener hun. Det har en sagsbehandler, hun har været i kontakt med i kommunen, da også nedfældet sort på hvidt var målet. - Jeg har flere muligheder for job, hvor de siger at de hellere end gerne vil have mig i et deltidsjob, både i blodbanken på Aalborg Sygehus og på lægehuset i Brovst. Og jeg vil rigtig gerne i arbejde, fortæller hun. - Jeg vil yde min del til samfundet og bruge min uddannelse, nøjagtig lige som regeringen opfordrer til, men kommunens jobcenter siger nej til at jeg kan få et flexjob, forklarer hun. - Jeg har fået at vide, at det ikke er for sådan nogen som mig, og den sagsbehandler der skrev at det var målet, var også pludselig væk fra min sag, fortæller Heidi. - Jobkonsulenten sagde direkte til mig, at flexjob kun er for folk uden uddannelse og mindre begavede. Det er jeg forarget over, for det passer jo ikke, siger hun. - I andre kommuner er der også akademikere med høje lønninger i flexjob, påpeger Heidi Larsen, der næsten ikke ved om hun skal grine eller græde over at få den besked fra en sagsbehandler. - Jeg blev så gal, at jeg skrev den nøjagtige ordlyd ned. Derfor kan jeg huske det, forklarer hun. Efter mere end tre år på sygedagpenge, i arbejdsprøvning og på revalideringsydelse er der nu udsigt til, at Heidi skal på kontanthjælp - efter at hun faktisk stod med det ene ben på lægehuset i Brovst for at begynde at arbejde, men så blev ringet op af kommunen og anmodet om ikke at møde op. - Jeg fik også at vide, at jeg ikke skulle kontakte lægehuset, og at kommunen ville give besked. Det gjorde de så heller ikke, sukker hun. - Det er dybt uprofessionelt, synes jeg. Og kontanthjælp er jeg slet ikke berettiget til, for min mand har arbejde, og vi bor i eget hus. Det kan vi så blive tvunget til at sælge, tilføjer hun. - Jeg kunne selvfølgelig tage et deltidsjob uden supplerende støtte. Men med to børn kan vi ikke klare os med det, forklarer hun. - Og flexjob-ordningen er jo netop beregnet for sådan en som mig, som har fået en varig skade, påpeger hun. Heidi Larsen tilføjer, at forvaltningen også har sagt, at hun har en depression. - Men jeg er undersøgt af flere psykologer, og de siger, at jeg ikke fejler noget psykisk. Jeg reagerer bare normalt på den pressede situation, jeg er i.