EMNER

Parate til at give et nap med

De første 35 frivillige skrev sig på liste til at male og gøre rent

Ni halfrivillige - Jens Dalgaard, Ove Hjort, Jørn Pedersen, Claus Jacobsen, Ida Jørgensen, Jørgen ”Joe” Christiansen, Børge Kristiansen, Søren Christoffersen og Ole Kristensen skaffede folk til malerarbejde. Foto: Per Kolind

Ni halfrivillige - Jens Dalgaard, Ove Hjort, Jørn Pedersen, Claus Jacobsen, Ida Jørgensen, Jørgen ”Joe” Christiansen, Børge Kristiansen, Søren Christoffersen og Ole Kristensen skaffede folk til malerarbejde. Foto: Per Kolind

ARDEN: - Skal der ske noget i dit lokalområde, må du også selv give et nap med. Det er jeg vant til fra det lille lokalsamfund, hvor jeg kommer fra, siger tilflytter Stig Bergås og sætter sin signatur på listen over frivillige hjælpere. Forretningsudvalg og andre med tilknytning til S/I Arden Hallerne havde en ganske god fangst i går eftermiddags, hvor det handlede om at skaffe hjælpere til rengøring og malerarbejde i svømmehal, mellemgang og træningshal. Der var langt mellem afslagene. På under to timer sagde de første 35 borgere ja til at hjælpe til. -Selvfølgelig. Halprojektet er jo alletiders . Et rigtig flot stykke arbejde, men også meget nødvendigt. Arden Skole råder jo suverænt over kommunens mindste gymnastiksal, siger tidligere skoleinspektør Tonni Gade. I dag er nogle af klasser så store, at kun halvdelen ad gangen kan bruge gymnsstiksalen, mens den anden halvdel må vente i redskabsrummet. Også Erik Winther, Rold, accepterede på stedet en rolle på malerholdet. - En hal er jo i alle borgeres interesse. Vi får brug for både træningshal og varmtsvandsbassin. Men så sandelig også for motionscenter, siger han. - Et kanonprojekt og et rigtig godt trækplaster fior byen, fastslår Ida Jørgensen fra Jarl Arden. - Nu får idrætsforeningen mulighed for at afprøve planlagte idrætsgrene som volleyball, basketball og gymnastik. Blandt andre Blå Kors og Arden Erhvervsskole venter på mulighed for at dyrke halidræt i dagtimerne, tilføjer Ida Jørgensen Søren Christoffersen, en af underskriftsindsamlerne, gætter på en voksende opbakning i byen. - Navnlig det nye varmtvandsbassin med boblebad tror jeg, rigtig mange mennesker ser frem til Men jeg fornemmer også, at mange i Arden synes, halbyggeri er en kommunal opgave. Vi vil aldrig kunne formå at mønstre samme opbakning, som man så i Vebbestrup og Valsgaard, hvor man ved, at skal der ske noget, må man selv gøre en indsats. Det hænger sammen med, at Arden er blevet for stor en by til, at man kan samles om en opgave som dette. Det var betydeligt nemmere for 40 år siden, hvor den første Arden Hal blev bygget, funderer Søren Christoffersen. Deri får han medhold af halinspektør Jørgen ”Joe” Christiansen. - Jeg var 13-14 år dengang i 1964-65, og hvor rigtig, rigtig mange tog del i byggeriet En del så vi aldrig siden i hallen. Men de var med, fordi de vidste, at det var nødvendigt.Vel også, fordi de var stolte af at rejse den første idrætshal på hele egnen. Den første weekend spillede man indendørs fodbold til klokken et om natten - om søndagen vel at mærke, husker halinspektøren.