Aalborg

Park Vendia-planer skrider

STADION: Claus Dindler, fra lokallisten slår igen til lyd for et nyt stadion ved motorvejen. Det burde man sikkert havde gjort i Aalborg, men i Hjørring er det efter min mening en dårlig idé. Ideén med Park Vendia er at få samlet mange aktiviteter på eet sted. Det blev dog fraviget fra start, da man ikke bygger i forbindelse med Vendiahallen. Men intentionerne med at svømmehal, stadion, dobbelthal osv. skal samles er, at man kan ansætte en direktør med erfaring fra tilsvarende, at personalet er ansat i hele centret, at man kan benytte sig af fælles kantine/cafe, p-pladser og lign. Det er derfor vigtigt at stadion bliver i kommunalt regi. Vi skal tænke stort, siger Claus Dindler, jeg er enig, men, når man vil bygge et halvt vandhus, med 50 m baner som tilgodeser elitesvømmere, uden tilskuerpladser, hvorimod alle de faciliteter der efterkommer den brede befolknings ønsker, altså hele wellnes-området, så skrider. Det er vel ikke ukendt for en kandidat til byrådet, at der er sparet helt ind til benet på idrætsområdet. Det kan derfor virke uforståeligt, at man ved et nyt vandhus undlader at bygge netop det område, der er indtægter på, men kun fra starten opfører den del, hvor der kun er udgifter. Nej, Claus Dindler sørg for at samle det nye idrætsområde og find pengene. Efter sammenlægningen tror jeg, vi igen kommer op på niveau med de tre andre kommuner. Ang. stadion, så er der vel ikke tegn på, at fodbold i området de første mange mange år kommer op på et plan, der kræver plads til flere tusinde tilskuere. Forkortet af red.