Morsø

Parkering i dybden

Nykøbing Hallens forplads forberedes til brugere og skolebørn

Pladsen graves godt og grundigt op i disse dage.

Pladsen graves godt og grundigt op i disse dage.

NYKØBING:Entreprenørmaskinerne arbejder ufortrødent i sol og regn på parkeringspladsen foran Nykøbing Hallen. Forvandlingen til en helt ny plads, der både skal tage imod hallens publikum og brugere og være af- og pålæsningsrampe for de mange kommende skolebørn på M. C. Holms Skole er i fuld gang.

Men før der kan etableres ny belægning og beplantning, skal grundlaget være i orden. Herunder fornyelsen af kloakeringen under den gamle plads og langs med Nygade.

Arbejdet er en del af Morsø Kommunes skolereform, hvor den gamle byskole om en måneds tid skal tage imod de yngste elever fra Nykøbing og opland.

Derfor skal der laves sikker af- og påsætning i form af en ”kiss and go”-holdeplads til busser langs med hallens facade. På selve pladsen bliver parkeringsbåsene vendt om og adskilt af bede og belysning. Der anlægges separat ind- og udkørsel til pladsen, således at trafikafviklingen kan ske hurtigere og sikrere end på den gamle plads.

Det hele bliver færdigt til skolestart, forsikrer Morsø Kommune.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst