Lokalpolitik

Partier skal atter kigge på borgerservice

Området har mistet en del de sidste år. Men der bliver kamp om hver centimeter fra nu af.

For en måned siden blev det meste af borgerservicen i Løgstør pakket ned og flyttet til Aars, blandt andet af lederen Mette Ellebæk og Lena Bjørnlund her. Nu lufter Uffe Bro (S) at flytte den tilbage igen. Arkivfoto: Grete Dahl

For en måned siden blev det meste af borgerservicen i Løgstør pakket ned og flyttet til Aars, blandt andet af lederen Mette Ellebæk og Lena Bjørnlund her. Nu lufter Uffe Bro (S) at flytte den tilbage igen. Arkivfoto: Grete Dahl

Sådan kan man tolke de forgangne ugers forsvar på fjordbyens privilegier, som især Løgstørpolitikeren Uffe Bro har stået for. Først var det politistationen, det gjaldt, men også resterne af det kontor med borgerservice, der blev flyttet til Aars før nytår, skal der kæmpes for. - Jeg beder ikke om andet end at det forlig, der blev indgået som del af budgettet for 2010 bliver overholdt. Ellers skal der i hvert fald en ny forhandling til, siger Uffe Bro efter økonomi- udvalgets møde. Flytning skete bare Årsagen til vreden er, at forliget udtrykkeligt siger, at kørekort- og pas- funktioner stadig skal blive i Løgstør. Alligevel er pasfunktionen forsvundet til Aars. Ingen ser ud til at have et direkte politisk ansvar for den handling, der førte til den ekstra flytning af et arbejde. Det ser ud til at være sket på embedsmandsniveau uden at politikerne har været blandet ind i det. - Vi må kræve budgetforliget overholdt til punkt og prikke. Ellers vil vi i Socialdemokratiet kræve hele borgerservicen flyttet tilbage, siger Uffe Bro. Han er ny i økonomiudvalget, men ikke ligefrem præget af generthed på sin første dag. Han havde selv personligt fået bragt alligevel de to sager på dagsordenen, der var næsten ene om at bringe politisk sprængstof mellem hænderne på medlemmerne. Uffe Bro er da også en særdeles erfaren byrådspolitiker og mangeårig udvalgsformand og har tidligere siddet i Løgstør Kommunes økonomiudvalg. Op til ny forhandling Ingen stillede for alvor spørgsmålstegn ved Uffe Bros krav. Der bliver dog heller ikke tale om automatisk at flytte pasfunktionen tilbage til Løgstør. - Jeg genindkalder forligsparterne fra budgettet til et nyt møde om det her. Det vil formentlig kunne blive i næste uge, siger økonomiudvalgets formand, borgmester Knud Kristensen (K) således. Alle partier i byrådet deltog i forliget omkring budgettet, så der bliver tæt om mødebordet. Om pasfunktionen kan flyttes tilbage til Løgstør uden at det koster noget på det stramme budget, er uklart. Uffe Bro har dog i sinde at holde byrådet fast på den indgåede aftale.

Forsiden


Breaking
Slut med dans på diskoteker og almindelig skolegang: Her er de nye restriktioner
Luk