Partikelfiltre kan redde 25 liv om året

14. september 2006 06:00

KØBENHAVN: Samfundet kan tjene 1,5 milliarder kroner på partikelfiltre til dieselbiler. Samtidig vil partikelfiltrene redde menneskeliv, konkluderer en ny rapport fra Institut for Miljøvurdering (IMV). IMV’s økonomer har undersøgt om det kan betale sig for samfundet at indføre partikelfiltre på nyregistrerede dieseldrevne person- og varebiler i Danmark allerede fra næste år. En tanke, der hidtil er blevet afvist, da EU sandsynligvis vil tvinge os til det fra 2010. - Vi kan kun anbefale, at man indfører partikelfiltre hurtigst muligt, sagde projektleder Morten Kohl fra IMV under præsentationen af rapporten./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...