EMNER

Partnerskab i software

scaebona techdata dk

AALBORG:En alliance mellem landets største distributører af Microsoft- og Citrix-software, henholdsvis det nordjyske Norsoft A/S og AKS Informationssystemer med base i Gentofte, giver nye forretningsmuligheder for parterne. Partnerskabet går på fælles salgs- og markedsføringsaktiviteter, og samarbejdet er et resultat af den betydelige synergieffekt, der i foråret viste sig ved at lancere de nyeste Citrix- og Microsoft-teknologier sideløbende. Partnerskabet betyder også, at AKS Informationssystemer benytter Norsofts eget reklamebureau og telemarketingbureau til Citrix markedsføringskampagner. - Vore kunder får betydelig bedre rådgivning i forbindelse med køb af Microsoft-licenser til en Citrix-løsning samt ved iindførelse af Citrix i et Microsoft-miljø. Ingen tvivl om, at et partnerskab mellem to førende distributører på Citrix og Microsoft software, vil være en gevinst for både forhandlere og slutkunder, siger Norsofts administrerende direktør Kjeld Willert. Administrerende direktør Morten Juhlsgaard Jepsen, AKS Informationssystemer fremhæver, at samarbejdet giver selskabet en stærkere profil i markedet og øger aktivitetsniveauet på de salgssiden.