Tyverier

Pas godt på dinevigtigeoplysningerom kunder

AALBORG:Kostbare oplysninger kan gå tabt, hvis computeren bliver stjålet. Det kan musikeren Poul Krebs tale med om. Han fik for nylig en ubehagelig overraskelse, da tyve brød ind i musikerens studie på Samsø og stjal computerudstyret. Og computerudstyret rummede optagelserne til en ny plade. Heldigvis for Poul Krebs blev de værdifulde ejendele bjærget i en affaldscontainer. Men ellers er det ikke noget, som folk råber meget op om, når de får stjålet en computer med vigtige oplysninger. Aalborg Politi oplyser, at der kommer nogle få anmeldelser fra folk, som har fået stjålet en computer med vigtige oplysninger. Typisk kundekartoteker og lignende detaljerede oplysninger med adresser og kontakter. - Det er kun et råd, og det er hele tiden at sørge for at tage backup på sin computer, siger vicekriminalkommissær Jens Møller Søgaard. Forsikringsmæssigt er det også værd at vide, at ved tyveri af en computer dækkes selve maskinen og de softwareprogrammer, der er lagt ind. Udgifter til genanskaffelse af eksempelvis kundeoplysninger er ikke omfattet af forsikringen.