Har fundet metalstykker i mini-pepperonier

Pakker fra tre produktionsdatoer solgt hos Dansk Supermarkeds butikker er ramt

Ole Sanvig Knudsen
Foto: Fødevarestyrelsen
Fødevaresikkerhed 14. marts 2018 13:27

NORDJYLLAND: Hvis du har købt Mini-pepperoni i enten Føtex, Bilka eller Netto for nylig, så vil det være en god idé lige at kontrollere pakken, fordi der er blevet fundet metalstykker i nogle af pakkerne. Dermed er der risiko for at man kan skade sine tænder, munder eller svælget. Hvis man har nogle af de berørte pakker liggende, så skal man enten levere dem tilbage, hvor man har købt dem eller også smide dem ud.

Det drejer sig om Mini Pepperoni i 100 og 400 grams pakker, der er pakket 20.02.18, 22.02.18 samt 25.02.18. Pakkerne har bedst før datoer henholdsvis 20.03.18, 22.03.18 og 26.03.18. De har været solgt under serienavnene "Vores" og "Go’ smag hver dag" med EAN-koderne "Vores": 5701483174114 og "Go smag hver dag": 5701483164528

Mini Pepperoni i serien "Vores" er solgt i Føtex / Bilka i hele landet.

Mini Pepperoni i serien " Go smag hver dag" er solgt i NETTO i hele landet.

Varerne er produceret og tilbagekaldt af DK-Foods A/S, Thorning, 8620 Kjellerup, Aut. Nr. 4658, samt DEFCO A/S, 8200 Aarhus N, Aut. nr. 845.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Andre læser

Dagens e-avis

E-avis

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...